Udtaelser


Et retreat er en rejse til et sted, hvor I finder ro, tryghed og inspiration.

På stressretreatet får I alle de afstressende 1. klasses behandinger for krop og sind, som I har behov for, og en masse virkningsfulde værktøjer til at skabe en mere positiv og holdbar livsstil.

Maria Christensen – Senior psykolog og indehaver


Stemningen var unik, og atmosfæren var præget af venlighed og imødekommenhed. Badene var vidunderlige, massagen var skøn … Jeg bestilte en ekstra omgang lymfedrainage, det var en længere massagebehandling, som tog 70 min. – det var rent ud sagt som at høre englene synge!

Susanne Schjølin


Hvad var det bedste ved gruppesamtalerne og mindfulness?
 

  • Samtaler med andre som forstår mig. Tiden til at gøre noget for mig selv og mærke efter.
  • Alt var godt: meditationsøvelserne, diskussionerne, udveksling af erfaringer, opmærksomheden på mig selv.
  • Værktøjer til håndtering af uønsket adfærd/tankevirksomhed der virker.
  • Muligheden for at ændre mønstre til noget positivt.
  • Jeg har lært en metode til at mærke efter hvordan jeg har det og til at være bedre til at være i nuet og acceptere at det er sådan jeg har det.
  • Jeg er mere venlig, åben og nysgerrig. Dermed også mere afslappet og nærværende.
  • Jeg har lært mest af at være sammen med andre der forstår følelsen af stress/ depression
  • Det bedste udbytte var at møde vores dygtige kursusledere og høre de andre kursusisters historier og oplevelser.
  • Accepten – både fordi jeg har oplevet andre, der har haft det ligesom jeg selv, men også igennem meditationerne.
  • Større opmærksomhed på mig selv og mine reaktioner (tankemæssigt og fysisk) Evnen til at arbejde med dette.
  • Jeg har fået et brugbart redskab som jeg kan bruge hvor som helst og når som helst.

Kursisternes evaluering


Landskabet er præget af mindre bjerge med vinmarker og skove, og lige ved kurstedet er der flere gamle kildevæld, rester af badeanlæg fra romernes tid og et par særprægede kirker, som var interessante at se … Der er flere læger og sygeplejersker ansat på kurstedet, og min vurdering er, at den professionelle standard er på linje med læger og sygeplejersker i Danmark, ligesom jeg har indtryk af, at fysioterapibehandlingerne er af god faglig standard.

Karen Juul, speciallæge i almen medicin